Toftegaards Gårdbutik

Om Toftegaards Gårdbutik

Velkommen til Toftegaards Besøgsgaard

Vi åbner vores dørene hver lørdag fra kl. 10-12, hvor børn og voksne er velkomne til at opleve livet på landet helt tæt på. 

Du kan komme helt tæt på vores rolige køer, som elsker at blive børstet og nusset. Mens i kæler med dyrene, kan i høre en masse om deres personligheder, vores arbejde med de forskellige dyr og sjove historier fra hverdagen på gården. Du kan også høre, om hvordan vi arbejder med naturpleje, og hvorfor vores dyr er med til at passe og bevare værdigfulde naturområder. Vi svarer gerne på spørgsmål og elsker at dele vores passion for vores dyr med jer.

Besøgsgården koster 50 kroner pr. person, og for at deltage skal man tilmelde sig ved at sende en sms til nummeret 2077 5349

Der er også mulighed for at få en privat rundvisning på gården, den koster 100 kroner pr. person.

Vi tilbyder også meget eksklusive guidede ture i den smukke fynske natur. Der kan i for eksempel møde nogle af vores bedste dyr. Vi tilrettelægger ture efter deltagernes ønsker og kunnen. Vi har handicapvenlige miljøer, men også krævende ådale hvor vi krydser vandløb via træstammer eller vader gennem bækken. Ture starter fra 500 kroner og varierer afhængigt af varigheden. 

Ring og hør om mulighederne for et uforglemmeligt eventyr…!

Produktionsmetode

Toftegaards Gårdbutik sælger vi et bredt udvalg af oksekødsudskæringer fra full-grass-fed naturplejekvæg som bygger på dyrevelfærd og eksklusive smagsoplevelser.

Dyrene nyder et fuldt liv i frihed og er altid udegående – sommer som vinter. Højlandskvæg er en særlig robust og nøjsom kvægrace som giver et fantastisk kødkvægsprodukt. Mange af arealerne er vådområder eller stærkt kuperede, hvilket giver sunde, raske og muskuløse dyr. Om vinteren tilskudsfodres slagtedyrene med græs fra usprøjtede og ugødede arealer. Konsekvenserne af full-grass diæten er at dyrene modner langsomt og først når deres slagtealder ved 28-32 måneder. Som en konsekvens af den længere produktionstid er kødet tilnærmelsesvist fri for kolesterol, mens omega 3 og 6 umættede fedtsyrer er på niveau med fed fisk. Kødet er fedtfattigt og meget smagfuldt. Levering af kød til København.

Slagtning foregår ved skydning på marken, der sikrer en skånsom og smertefri aflivning. Dyrene er dyrlægekontrollerede før og efter skydning. Kun de mest hygiejniske og professionelle lokalslagterier benyttes for at sikre den bedst tænkelige kødhåndtering. Gårdbutikken er underlagt fødevarekontrollen og opretholder naturligvis en glad smiley.

Du kan foretage bestillinger af kød til større begivenheder og du kan også købe og leje kvæg til afgræsning.

Bedriften har modtaget tilskud til Pleje af græs- og naturarealer. Formålet med tilskuddet er at bidrage til at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten i de prioriterede områder. Tilskuddet har medført, at bedriftens græs- og naturarealer er blevet plejet med afgræsning eller med slæt og dermed er der sikret en god naturpleje af arealerne.

EU flag

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Luk menu